FORSIDE
KURSUSINDHOLD
KURSUSOPBYGNING
ADVISORY BOARD
UNDERVISERE
KALENDER
BAGGRUND
TILMELDING
KONTAKT

Innovation som konkurrenceparameter

- et unikt kompetenceløft indenfor Innovationskultur, Designanvendelse og Markedsudvikling 

 

Herunder følger beskrivelsen af det seneste kursusforløb. 

 

Kursusdag 1

Virksomhedens innovationsevne  - nu og fremover.
På første kursusdag sætter vi fokus på virksomhedernes innovationsevne og metoder til at øge denne innovationsevne. Virksomhederne får tilbagemelding på deres Innovation Quotient score (IQ). Innovation Quotient måler både virksomhedens produkt-/serviceinnovationsevne og procesinnovationsevne. Produkt-/serviceinnovation fører til udvikling af nye produkter eller services, medens procesinnovation fører til lavere omkostninger. For nogle virksomheder er især det ene aspekt centralt i markedskonkurrencen, for andre virksomheder er det vigtigt at fokusere på begge.

Innovation Quotient giver ikke blot virksomhederne en score, men viser også, hvor hver enkelt virksomhed med fordel kan koncentrere indsatsen, for at øge sin innovationsevne. Man får så at sige et roadmap til innovation.

På baggrund af målingen af virksomhedens innovationsevne formulerer deltagerne fra hver virksomhed en businesscase på forretningskonceptniveau. Businesscasen skal bl.a. beskrive spørgsmål som:

Hvilke ydelser sælger vi til hvem?

  • Hvilke kompetencer råder vi over?
  • Hvad er det for kunder, vi har?
  • Hvad er vores 3 største udfordringer?
  • Hvad er vores 3 største styrkepositioner?
  • Hvad er vores eksistensberettigelse?
  • Hvad kan slå os ihjel?

Businesscasen er baggrund for dialog med underviserne gennem kursusforløbet for at skabe inspiration til arbejdet i virksomheden.

På kursusdagen gennemgås en række kreative værktøjer, der kan øge innovationskulturen i virksomheden. Deltagerne får lejlighed til at prøve disse værktøjer, således at de ved, hvordan de kan anvende disse hjemme i virksomheden.

Underviser er konsulent HC Ralking, Konsulentfirma HC Ralking, som har mange års erfaring med innovative processer i virksomheder og med at implementere kreative værktøjer.

Undervisningen foregår hos Håndværkerforeningen i Horsens se kort
Hovedansvarlig: Konsulent H.C. Ralking

 

 

Kursusdag 2

Struktureret idégenerering
I Vitus Berings idéværksted får deltagerne en forsmag på fremtidens interaktive IT-baserede idéudvikling. I idéværkstedet tilbydes deltagerne en systematisk proces, hvor en række værktøjer og metoder anvendes, herunder elektronisk brainstorm. Deltagerne arbejder på tværs af faglige skel og får input til løsninger af virksomhedens konkrete problemer og fokusspørgsmål. Alle business-cases vil blive bearbejdet grundigt, så deltagerne får et konkret og relevant udbytte af undervisningen. To facilitatorer, som har kreativ problemløsning og idéudvikling som speciale, styrer idéudviklingen. 

Undervisningen foregår hos Vitus Bering Danmark i Horsens se kort
Hovedansvarlig: Lektor Kim Bach Petersen

 

 

Kursusdag 3

Fra idé til succes.
Hvad er det, der gør, at en idé udvikler sig til et succesrigt produkt eller en bæredygtig strategi?

Designudviklingsprocessen er ét af de stærkeste værktøjer til dette formål, og er meget andet og mere end blot at sætte form på gode ideer. Designprocessen indeholder en række værktøjer, der kan udvikle, evaluere og formidle ideer og innovative tiltag i virksomheden. For at få det optimale udbytte ud af de ideer og den kreative tænkning, der findes i den udviklingsorienterede virksomheden og de resurser der investeres i at udvikle disse aktiviteter, er det nødvendigt at arbejde metodisk og strategisk med de kreative processer.

På kursusdag 3 vil den designmetodiske udviklingsproces blive udfoldet. De grundlæggende design værktøjer vil blive gennemgået med vægten lagt på den del af processen, der udvikler ideer til koncepter og produkter.  

  • Kritisk idé udvikling
  • Fra idé til koncept
  • Den kreative udviklingsproces
  • Formidling i kreative processer

Undervisningen foregår på Arkitektskolen Aarhus se kort
Hovedansvarlig: Lektor Jørgen Rasmussen.

 

 

Kursusdag 4

Fra innovationsevne til forretningsudvikling.
At vi er på vej væk fra industrisamfundet med stormskridt er efterhånden ikke en sag, som vi behøver at bruge mange ord på. Men gør det dog gerne ... Baggrunden for alt hvad Strategy-Lab foretager sig skal findes i det igangværende skifte fra industrisamfund til vidensamfund eller innovationssamfund. Et skifte der stiller erhvervslivets organisationer over for nogen meget store udfordringer, for hvad var det, Charles Darwin sagde?

 ”It is not the strongest of the species that survives, not the most intelligent, but the one most responsive to change”

Den stærkeste overlever. Men i disse år sker der en markant transformation af de betingelser, som bestemmer hvem der er stærkest indenfor erhvervslivet og for mange organisationer er det centralt at finde måder at skabe helt nye strategiske positioner for organisationen på.

Midlet til at skabe sådanne nye strategiske positioner er forretningsudvikling Strategy-Lab forstår forretningsudvikling som: … forretningsudvikling er den proces, hvormed en virksomheds ledelse skaber og fornyer virksomhedens forretningsmæssige grundlag og eksistensberettigelse. Vi foreslår derved at den traditionelle strategiske planlægningsproces, der kører fint i mange organisationer suppleres med en separat proces med fokus på fremtiden og forretningsudvikling.

På kursusdagen vil vi definere begreberne forretningsudvikling og forretningskoncepter, give en stribe eksempler herpå, præsentere en række værktøjer til forretningsudvikling og bidrage til en proaktiv viderebehandling af kursusdeltagernes ideer.

Undervisningen foregår på Handelshøjskolen i Århus (Haslegårdsvej)  se kort
Hovedansvarlig: Professor Anders Drejer (Strategy Lab)

 

 

Kursusdag 5

Virksomhedens innovationsevne i et fremtidsperspektiv.
På denne kursusdag, der foregår hos ID-Forum i Horsens ”samles trådene” og businesscasen belyses i et fremtidsperspektiv. I kursusforløbet har nøgleordene været: innovation, design og markedsudvikling.

  • En innovationskultur er vigtig, fordi den sikrer et konkurrencemæssigt forspring.
  • Design er vigtig, fordi det bidrager til merværdi.
  • Markedsudvikling er vigtig, fordi det er forudsætningen for vækst.

 Virksomhederne får feed-back på businesscasen i et fremtidsperspektiv.

  • Hvilke forhold i fremtiden vil skabe positive eller negative ændringer for vores virksomhed?
  • Hvilke forhold, som vi kender til, ved vi ikke nok om?

Gennem strategiske input får virksomhederne belyst deres fremtidige forretningsmæssige miljø, deres fremtidige marked – og dermed rammerne for deres fremtidige udvikling.

Underviser er konsulent HC Ralking, Konsulentfirma HC Ralking, som har mange års erfaring med innovative processer i virksomheder og med at implementere kreative værktøjer.

Undervisningen foregår hos ID-Forum i Horsens se kort
Hovedansvarlig: Konsulent H.C. Ralking